Der er tusinder af skønne anekdoter, og jeg har også en masse, men denne betyder en hel del for mig selv.
Engang i midten af halvfjerdserne kom fogeden, politiet og et par flyttefolk og vækkede mig – De skulle have penge. Da jeg ikke havde de 1.175,67 De bad om, så hev de mit stereoanlæg – mine højtalere – mine LP.er – og mine blå Congas med ud i flyttebilen.
Jeg var i chok og lettere handlingslammet. Mine Congas – hvad helvede bildte De sig ind?
De havde efterladt en seddel på hvilke effekter De havde taget i pant for de 1.175,67, og hvor det hele blev opbevaret. Jeg havde så en uges tid til at betale og afhente. Men hvem fanden havde 1.175,67 om en uge ...
Om eftermiddagen mødte jeg Leif – og klagede min nød. Han var resolut og tog med mig ned på politistationen for at fortælle dem, at mine congas var nogle jeg havde lånt af friskolen, og at han meget gerne ville have dem igen. “De skal i hvert fald ikke stå her og rådne – uden nogen spiller på dem“ var hans sidste argument, før han fik dem frikendt, og vi kunne få dem udleveret ved skranken i kælderetagen.
Før jeg fik dem hjem, tog vi ud til friskolen, hvor jeg – sammen med David Cadogan – spillede en lang congahyldest til Leif og hans store hjerte. Ivalo og pigerne dansede natten ind. <3 Congaerne lever endnu, og efterspillet med fogeden var, at jeg endte med at kunne afhente resten af effekterne for 300,- da politiet ikke ville være opbevaringscentral for fogedretten og de ikke havde tid til at sælge et gammelt stereoanlæg og en kasse LP.plader, som de højest kunne få 300,- for. Jeg fik en kvittering og en saldoerklæring. (0;
Kærlige tanker til jer alle.