D. 12. januar, 2018.
Godt Nytår til alle jer kære mennesker, som har hjulpet Leif og mig i det forgangne år. I har givet livet krydderi og glæde og gjort det muligt, at vi kan blive ved med at bo sammen. Det vil vi nemlig gerne.
Jeg har lige meldt os til Parkinson-dans, som var det Parkinson Foreningen kæmpede for som års-tema sidste år, og som nu begynder at fungere rundt i hele landet. En masse danseinstruktører er blevet udlært i måder, der hjælper parkinsonramte – fx at bruge store bevægelser, så man modvirker de små musetrin, hvor det også er svært at holde balancen.
African Footsteps har også inviteret parkinsonramte til workshop, da en af dem også har parkinson, så de har også fundet deres måde at undervise på - også inspireret af ”Big”. Der kommer hele tiden nye udfordringer, og når jeg er for træt har jeg svært ved at gennemføre det, jeg gerne vil gøre. Derfor er det så vigtigt for mig at gå til pilates og indimellem at få en uge for mig selv, hvor jeg kan sove igennem og være fri for at mobil-pille-alarmen kræver medicinering hver 2 1/2 time, og alle de andre opdelinger af dagene, som betyder, at jeg ikke kan blive opslugt af f.eks. at redigere film.
Leif er på Koltgårdens ældrecenter 2 gange om ugen (tirsdage 10-15, hvor jeg er til yoga et par timer), og torsdage (10-13, hvor jeg køber ind, kører på genbrug, sætter pærer i eller bare drikker morgenkaffe og læser). På Koltgården er han glad for at komme, og de er glade for ham. Han tager initiativ til boldlege, hvor alle morer sig, fordi bolden er blød (så det ikke gør ondt at blive ramt), og hvor reglerne gør, at der ikke er tabere eller vindere. De sidste gange har de fortalt hinanden om børnebørn og oldebørn, så Leif tog vores 2018-kalender med, som Mikkel og Sarah Liv har lavet med fotos af Sally Sibanda. Vi har nu 4 oldebørn, som vi er meget lykkelige for. Mira og Lasse har Vincent på 3 år og lille nyfødte Ebba, som kom til verden 25/12, Mikkel og Sarah Liv har lige hentet lille 18 mdr gamle Sally Sibanda Ringdal Falk fra Sydafrika, og det går forrygende med tilknytningen. Emil og Evas lille Elly blev født på min fødselsdag 12/2 2017, så hun er snart 1 år. Vi får fotos og små film næsten hver dag, så vi kan følge med i vores børnebørn og oldebørns liv. Det er en kæmpe gave og giver os glæde og munterhed og mulighed for at grine sammen.
Års-temaet for Parkinson Foreningen i år er: Pårørende, og i den sammenhæng lykkedes det mig, at få Aarhus Kommune til at modtage Parkinson Foreningens tilbud om at uddanne en parkinson-koordinator, som har fod på, hvilke hjælpeforanstaltninger der findes og som kommer til. Jeg ville ellers kæmpe for et aflastningssted for parkinsonramte, hvor personalet er uddannede til arbejdet, og hvor de pårørende kan få støtte og inspiration – og med akut sengeplads, så den pårørende kan aflevere sin ægtefælle om aftenen og hente ham næste morgen, når man lige har haft nogle dage i træk, hvor der ikke har været mulighed for at sove bare tre timer i træk. Men det må jeg jo bare prøve på at få lavet nu, hvor så mange fra Parkinson Foreningen er så glade for, at jeg brugte tid på at få parkinson-koordinator uddannelsen på banen.
Måske nogle af jer kan huske Helle-Vibeke Riisgaard fra pinsekarnevallerne i Aarhus? Hun var med i vores karnevalsgruppe, dengang vi syede dragter i gul, rød og grøn. Nå, men hun laver dokumentarfilm nu og er ved at lave en for Røde Kors om pårørende til kronisk syge, og Leif og jeg er med i filmen. Apropos film, så er ”Sameblod” vinder af LUX PRICE, som er Europa-Parlamentet i Danmarks filmpris, og Mira er tonemester på filmen sammen med sin kammerat Brian fra Den Danske Filmskole. De to har også været tonemestre på en svensk film om rappere, hvor de er nominerede. Det er jo også spændende for os. Og så har Leif og Anton planer om Leifs børnesange, så fremtiden er ikke kun nedtur, heldigvis.
Stort knus fra Leif og Ivalo.